Sådan drypper du dine øjne

Fugtiggør dine øjne med øjendråber og sprays

I en sund øjenrutine kan det nogen gange være nødvendigt at hjælpe til med øjendråber, for at bekæmpe infektioner, fremme heling eller blot tilføre fugt og komfort til tørre, trætte øjne. De fleste øjendråber er designet til at virke øjeblikkeligt ved kontakt med øjet, derfor er øjendråber en stor fordel ved akut brug, sammenlignet med f.eks. orale medikamenter på recept.

Men at bruge øjendråber kan godt være besværligt. Mange finder det ubehageligt, endda umuligt, og det resulterer ofte i et mindre rod. Lad os tage det skridt for skridt og lære mere om typerne af øjendråber, deres fordele og strategier til en nem indsættelse.

Tilstande der kan kræve øjendråber

Din øjenlæge eller apoteker kan anbefale dig eller give dig en recept på øjendråber, for at afhjælpe eller behandle ting som grøn stær, øjenbetændelse, kroniske tørre øjne eller en række andre tilstande i øjet. Behandling af grøn stær kan kræve at du bruger flere forskellige typer øjendråber, og hvis det er tilfældet, er det vigtigt du er opmærksom på specifikke instruktioner, eksempelvis en bestemt rækkefølge eller bestemte tidspunkter på dagen.

Øjenbetændelse er en bakteriel infektion, der normalt bliver behandlet med antibakterielle øjendråber. Din øjenlæge vil anbefale dig ikke at bruge kontaktlinser mens dine øjne behandles for betændelsen.

Ubehag skabt af sæsonbetonede allergier kan ofte afhjælpes med øjendråber indeholdende antihistaminer. Pollen, støv og allergener fra kæledyr kan også lede til kløende, røde øjne og øjne, der løber i vand. Din apoteker kan anbefale dig de rigtige øjendråber til at afhjælpe dine symptomer, uden en recept.

Tørre øjne forårsaget af overdreven brug af computer, synes uundgåeligt i dagens Danmark, hvor diverse skærme er en fast del af hverdagen. For dem, der bruger en stor del af deres dag med at kigge på skærme, kan gode øjendråber eller falske tårer hjælpe. Spørg din optiker eller apoteker om råd og anbefalinger, og det er ofte en god ide at have en lille flaske i nærheden af hvor du har brug for – på dit arbejde, din bil eller din taske. En af de bedste på markedet, til behandling af disse symptomer er Gelone lubricating and rewetting drops og Biotrue rewetting drops.

Processen trin for trin

Follow these easy steps to put in eye drops
  1. Vask dine hænder grundigt med vand og sæbe. Aftør hænderne i et rent, fnuller-frit håndklæde.
  2. Fjern dine briller eller kontaktlinser, hvis du har disse på, med mindre du bruger kontaktlinser der er designet specielt til bærere af kontaktlinser.
  3. Bøj dit hoved bagover eller læg dig ned.
  4. Brug en hånd til at forsigtigt trække dit nedre øjenlåg nedad. Målet er at skabe et småt mellemrum mellem det nedre øjenlåg og dit øje.
  5. Vend flasken med spidsen mod dit øje, med omkring 2,5 cm fra øjet.
  6. Pres forsigtigt flasken, så en dråbe presses ud og ender i dit øje.
  7. Med dit hoved bøjet tilbage, indsæt så mange dråber som der er foreskrevet af dit sundhedspersonale eller pakken med flasken.
  8. Luk dine øjne et par sekunder før du blinker og lader dråberne blive absorberet i øjet.

For de nervøse

Hvis du stadig har problemer med at indsætte øjendråber, er du ikke alene. Mange finder det udfordrende, men der er strategier til at gøre det lidt nemmere og mere komfortabelt.

For det første, øvelse gør mester. Hvis du har fået dråber på recept, er det i din interesse at lære det hurtigt, så du ikke spilder de dyre dråber og forlænger din behandlingstid. Prøv at øve dig med en flaske billige øjendråber fra håndkøbsmedicin. Med den kan du øve dig på teknikken, dit sigte og din dosering uden at overmedicinere eller at spilde dyre øjendråber.

Nogle mennesker finder det mere komfortabelt at ligge ned mens du indsætter øjendråberne, i stedet for at bøje hovedet bagover.

Og brug andre hjælpemidler, for eksempel et spejl eller en ven. Et spejl gør indsættelsen lettere for nogle, mens det for andre vil besværliggøre det, da det kan være svært at opretholde den nødvendige placering af hovedet. Hvis du ikke kan gøre dette selv, kan du få en ven til at indsætte dråberne eller hjælpe dig med at føre dine hænder.

Øjendråber for børn og babyer

 Mor hjælper barn med at indsætte øjendråber

Urolige tumlinger og børn er nogen gange ikke de nemmeste patienter og det kan godt besværliggøre den behandling du skal give som forælder. Hvis dit barn er modvillig i forhold til øjendråber, prøv disse metoder så du sikrer dig at de får den behandling de behøver.

  • Få dit barn til at lægge sig ned. Det er nemmere at undgå at barnet bevæger sig mens barnet ligger ned.
  • Træk forsigtigt i det nederste øjenlåg mens du beder barnet kigge op.
  • Indsæt det nødvendige antal øjendråber i hullet mellem det nedre øjenlåg og øjet, derefter bed barnet blinke et par gange for at sprede dråberne i øjet.

En alternativ metode, selvom det ikke er den mest effektive metode, er at dryppe dråberne i øjenkrogen, mens barnet har lukkede øjne og ligger på ryggen. Når barnet åbner øjnene, bør det meste af dråberne løbe ned i barnets øje. Du kan eventuelt snakke med din sundhedsperson omkring råd til dosering.

De sidste sikkerhedspåmin­delser

  • Vær opmærksom på udløbsdatoen på dine øjendråber. Brug ikke dråber efter udløbsdatoen.
  • Vær opmærksom på den anbefalede opbevaringstem­peratur af dine øjendråber. Nogle øjendråber skal opbevares i køleskabet mens andre skal opbevares i et køligt, mørkt sted for at sørge for at de virker.
  • Rør aldrig ved spidsen af flasken med dine fingre og tør den ikke af med en klud, for at opretholde steriliteten.
  • Du kan også bruge enkeltdosering til at behandle tørre øjne. Du skal blot knække den lille flaske, dosere den i øjet, og smid den ud. Enkeltdosering er tilgængelige hos Laim Care.
  • Brug kun øjendråberne som din optiker, apoteker eller sundhedspersonale foreskriver, eller som beskrevet i indlægssedlen
  • Efter du har dryppet dine øjne, dub dine øjne fugtige øjne forsigtigt, vær opmærksom på at du ikke rør direkte ved øjet med en klud.
  • Nogle øjendråber kan midlertidigt sløre, eller på anden måde forstyrre, synet. Snak med din sundhedsperson for at finde ud af, hvor lang tid der må gå, før du må køre bil eller operere maskiner, når du bruger øjendråber som eksempelvis Laim Care Gel.

Kommentarer (3)

Har du et spørgsmål?
Kathrine

Må man gerne bruge øjendråber, når man HAR kontaktlinser (endagslinser) i øjet? Mvh.

Svar - info@alensa.dk

Kære kunde,

Der er nogle dråber, som du kan putte i dine øjne, mens du bruger kontaktlinser. Du skal blot tjekke produktets egenskaber for at være sikker. tak skal du have

Karin

Kan man ikke få hjælp til at få dryppet sine øjne. Jeg syntes det er meget svært. Og bruger alt for meget.

Svar - info@alensa.dk

Kære kunde, hvis du har problemer med at påføre øjendråberne, kan du prøve at se nogle videoer på youtube, som måske kan hjælpe dig.

Marianne

Hvordan skal overnævnte øjendråber opbevares. Mvh Marianne

Svar - info@alensa.dk

Hej Marianne,

Det kommer helt an på den specifikke øjendråbe. Jeg kan dog ikke se at du har linket til, eller skrevet ved, en speciel øjendråbe.

Med venlig hilsen,

Alensa kundeservice.